Nattens solar plexus

http://www.tdbimg.com/files/2008/10/04/img-bs-bottom-cheever-sex-addict-134_184346921681.jpg

Mindet er stadig dugfrisk
  som det står foran mine øjne
    og kalder på mig
fortæller mig hvordan rytmen
  blev til en dans
og hvordan dansen
  blev til et ekko af lyst
af læber der spandt
  og ånde der dirrede
af et levende dansegulv
  der nåede ind igennem mit bryst
    og flamberede mit indre
med tanken om vulgære bevægelser
  der bandt sig til din krop
    som jeg kravlede rundt om den
      med mit søgende syn
for så at stikke mine hænder
  igennem dine nervepunkter
    så nattens timer
      faldt fra hinanden
og gadelyset væltede
  ind i vores kroppe
    som vi vandrede
      morgensolen op
for så at smage
  på hinandens svedperler
    på den anden side
      af Københavns samvittighed
hvor vi skabte den næste
  alternative virkelighed
    af perversiteternes kravlende lege
      i tankernes solar plexus
så komplet nøgen og åndeløs
  som kun fremmede
    kan være
da vi aldrig
  mødes igen.