Ekstremisme forsøg1

http://th06.deviantart.net/fs71/150/i/2010/327/3/4/life_in_the_fast_lane___by_iftheworld-d33g4ii.jpg

Trækker dig mod kanten
  af dit evige liv
    i selvbedraget af sansernes brist
der hvor du kan mærke
  at du måske aldrig når hjem
der hvor du ikke kan være
  andet end dig selv
 selv om du er alt
  min ilt

Blæser dig ud over kanten
  i vingerne af vores frie tanker
hvor vi skal være nøgne
  og vi skal flyve
    mere end vi har gjort det før
og vi skal være til
  mere end det har været prøvet før
    på grænsen til det morbide
 
Der vil vi være ekkoet
  der lyder ud i natten
og forsvinder ind i glimtet
  for at sanse verden
    på toppen af ekstremerne
for at fylde hvert sekund
  med mening
og lade det være til stede
  når vi ikke selv er det
 
Vi vil komme helt derned
  hvor vi kan mærke helvedes flammer
    ånde os ind nakken
     som var det vores sidste åndedræt
vi vil komme helt derop
  hvor vi kan smage synden
    i englenes skød
og flambere vores indre
  mod Lucifers bryst
 
Vi vil forsvinde
  ind i hinandens skød
    og omsvøbes af kærlighed
så vi kan smage natten igen
  der hvor grænserne ophører
hvor de ikke længere deler
  alt op i sort og hvidt
men er farvespillet
  i hinanden kontraster
i vores øjnes
  fantastiske sammenspil
hvor vi kan høre hinanden briste
  så vi kan se det ægte
    mere end vi selv tør føle
 
Og falder vi
  vil jeg bære dig i mine arme
og bære dine tårer
  på mine skuldre
for jeg kan ikke tage det længere
  jeg kan ikke magte det
    at vide
      at du ikke ved det
jeg vil fortælle dig det
  min hemmelighed
min ekstremisme i tosomhed
  der splittes i sekunderne
    når vi er hver for sig
 
For jeg ser det
  når atomerne danser
som var de glansbilleder
  på en gammel jazzplade
jeg kan høre nye ord
  som du former på dine læber
og jeg kan se hvad du vil
  når du ikke længere tænker
og jeg kan mærke dig nu
  hvor du bider i min hud
men jeg kan først rigtig se dig
  når det gør ondt
    og du brænder
      i mine drømme
 
Og på kanten
  af din parallelle virkelighed
er du flugten
  ud af min samvittighed
som jeg holder tæt
  mens verden flugter
   ned over dit maveskind
sammen med dagene inden
  der flyver af sted
    som tidspunkter
      uden holdepunkter

For først der lever jeg
  hvor alt andet måtte falde
    i snittet af det ekstreme
og være til stede
  der hvor du ikke kan rumme det mere
så jeg udfylder hver kant og hver revne
    og cementerer dine tanker
      ud i mine vener
så hvert hjerteslag
  slår for dig
på kanten
  af mit eget selvmord.