De åbne arme er blevet til spyd
til celler af beton
fulde af illegale tømmermænd
og fordomsfulde kvæd
som bugter sig over bakke og dal
det hædre gode gamle fædreland
er ikke længere mit hjem

Danmark er middelmådighed
og fornægtelse blandet med frygt
Vi tager med den ene hånd
og stjæler med den anden
for så at vende folk ryggen
Det eneste vi byder vores gæster
er et nakkeskud i grøften

Vender vi blot vores blik væk
findes problemet ikke længere
Fryser blot et menneske ihjel
er det blod på vores hænder
Smerten er ikke utaknemmelighed
det er rygraden i et folk
Smerten er uundgåelig
men hvor er kærligheden i os

Vi går fra folkelighed til krig
fra åbne arme til en armé