Vi strakte os i fosterstilling
  med slalom rundt i ske
mens vi ventede det uundgåelige
  bare kunne vente
på at vi to
  smed tøjet
    for øjnene af natten
mens natten klædte
  vores nøgne hud på

Bag dit vindue
  ved storkespringvandets kant
hørte jeg første gang din lyd
  din piblende lunger springe
    fra cafe til natteliv
med lungerne hæst placeret
  i dit smil
 
Foran dit blik
  hørte jeg vandet kalde
    da det langsomt gik
og du med et glimt fornøjet
  trak mig med din vejrtrækning
    med ind under dit tøj
 
Og det var først
  da jeg hørte det risle
    fra dine negle i min hud
at jeg indså skæbnen
  for længst
    havde vokset i din
og forbi passerede liv
  da springvandets hverdag
    sprang ind i min
forbi passerede tanker
  og identiteten skyllede væk med din
og her er vi nu
  københavnere
    i en ny melodi.