Kvindekamp

292102_10150891999719850_1516096568_n

Det imponerer mig ikke
når du står på køkkenbordet
med kroppen foroverbøjet
rumpen hængende
og hænderne styrende
en veldrejet lort ud på køkkenbordet
men det er din ret som kvinde og menneske

Men mens du er på vej til modne dig
så tag da lige og spænd livremmen ind
tænd cigar og lommelærke
Blæs i flotte jazzpiber
og skab noget røg og noget spaz
som vi andre har gjort det så længe
og fortæl hele historien igen og igen
med din manglende respekt for erfaring
Tunge tungers krig og de succesrige
for du har jo patter

Vis os at du er en kvinde
med høj hat og levende skrift
løbende ned af dine arme
og ud af din mund
som snot fra fortidens slum

Vis os hvad du kan med humøret svingende
fra charmerende til psykopat
klunset for jernvilje og maske og mere røg
er alt hvad du kan råbe: jaaaaaazzzz
mens fisen hænger mere løs
end en 60’er udgave af
Marylin Monroe

For helvede kvinde
vis os hvem du er
Mens du tramper på alt hvad vi har lært
For satan kvinde
træd dog ind i de pæne stole
de pæne jakkesæt og forfør et par bestyrelsesmedlemmer
med dit nyerhvervede lem

Som en sindssyg gud
rør du ved noget større
men mindre end partikler og atomer
Djævel, yngel, mælk
Kvinde, Dame, Liv – Lille pige – Nu er du en mand
Kvinde, Dame, Mand -nu Lille dreng – Din kvindekamp
har kastreret dig
Lille pige – Nu lille dreng
Hvad ser du spejlet
kan du du kende det selv?