Billeder danser nu
bag nethindens skærm
hos fjern og nær
lille som stor
når disse porøse rynker i smilehuller
der kan rumme verden
og al dens væsen
fryser til tidens sand

Stille lægger vi ham
i jordens rige muld
og ser hvordan blomstrer gror
fra vinterens mange skygger

Stille husker vi sprækker af lys
Lyden af vores latter og skæve historier
Al den viden vi efterladte
nu rummer