Åbner mine øjne til regnbuer der græder
og en faldefærdig make-up
mens solen allerede er på vej ned
i den gale hals

Jeg er en “på-kanten pioner”
klar til udforske hullerne i livet
høj på en klichéfyldt kærlighedsrus
indsunget med underliggende blues

Jeg er et indspillet mix-tape
med underspor af en forstadsrytter
der er fanget i sin pansrede evighed
på flugt fra tidens klamrende lort

Jeg er en illusion, en drøm, et fatamorgana
en revulutionær papirtynd tanke
der må briste eller bære
hvor mit hjerte blæser hen

For jeg har indset at jeg er en ener
et begreb om et menneske
der er et menneske
uden at ville erkende det for sig selv

Jeg er et håb
rendyrket fucked-pop
Jeg vil have det hele
og ejer mere end nok