Vinden synger med lussinger
mens øjne fyldes
med gule skyer og røde lamper
Øjnene lytter ikke
for stilheden larmer

Mørket falder på
og nærmest som en dans
modelerer kroppen sig som sand
blæst for følelsernes magi
er den fanget i skrig

Lyset tændes aldrig igen
for blodet har gjort dig blind
Nu taler du om et oprør
ser fjender i venner
og har mistet farvenes toner

Fortæl mig, at du kan se på mig
uden at mærke dine indre cykloner
Fortæl mig, at vi er større
end raseriets ruiner