Natten æder min sjæl
mens den kalder med øjne i alle farver
viser mig dørene ind til forfald
og tvinger mig i knæ
med sexede blikke, øjne som spiser
og knuser mit indre
så jeg splintrer
i tusindevis af stykker
hvor øjne samler dem igen

Øjne vælter frem
fulde af mening og forstand
minder mig om det at være mand
om at miste og elske
om sex, kys og kærtegn
og om at forsvinde i blinde

Brune øjne skinner med et hjerte
som rider på stjerner
i temposkift og bølger af hidsighed
til en vildskab jeg kender alt for godt
et tabt håb, en gammel flamme
som brænder i en ny
men alligevel er helt sin egen
med bobler og kilden
smil og vin

De ser mig som den jeg er
et åbent hjerte, et fordærv
sikker, usikker, arrogant og helvedet
himmel, latter, kanter og blod
kød i kogende forstand
intelligens med rytmer
og kreative toner
hver gang lyden af taster slås an

De ser mig
æder, kvæler og fortærer mig
fortæller mig mit værd
og viser hvordan man kan bære
en byrde, en blomst, et forvirret sind
og åbner mig
så jeg endnu en gang
tør lukke dem ind

Øjne
så evige frie
som en ven eller fjende
så udefinerbare umiddelbare
klar til leg
og jeg leger med