Der er rødt lys, gult lys, rødt lys
aldrig grønt lys, jeg vandrer
Projektører i nattens måne føjer mig, udstøder mig
i evig spot og blitzende lys
dansende imellem gadelygternes evige kælen
hvor jeg tæller mine skridt, de evige brosten
træernes mange lange skygger
og de brune værtshuse som kalder
mens jeg svajer, leger og svæver
i gult lys, gult lys, piller og joints
Det er rødt lys, rødt lys, gult lys
aldrig grønt lys, jeg vandrer
Vandrer op ad syndernes boulevard
i rødt lys, rødt lys, aldrig grønt lys
Kælderlokaler drikker forkalkede drømme
gult lys, gult lys, hvor er jeg?
Der er en fløjten efter humle og gode gamle dansk
afmagt og velbehag efter samtaler
i den dybe, tykke støj og røg
som forfører mig, gult lys, rødt lys
når hunkøn gør som djævle gør bedst
og konsumerer mig og min ilt
aldrig grønt lys
Her er rødt lys, ild, rødt lys
og stjernerne virker så fjerne
Gult lys, aldrig grønt lys, når hun forlader mig
gult lys, gult lys, pest i mit sind
jeg forsvinder, i rødt lys, rødt lys
dankort i røde tal, rødt lys, rødt lys
Kan du kende mig her?
Her er rødt nu, rødt lys, nøgne kroppe
eufori og gult lys, rødt lys
kan ikke stoppe, her er rødt nu, rødt lys
rødt lys, rødt lys, ikke mere grønt lys
bare rødt rødt lys og bristede drømme
Du skal logge ind for at skrive en kommentar.