mens den gule sten ryster på sig
Der er dommedag
i mine bukser
Mens du og jeg er
i en konstant finansdistance
I en tilklistret
demokratriromance
Hvor jeg er forelsket
i dine faste og sikre

    mørkeblå øjne
men falder for

  dit røde hårSammen
maler vi gaderne lilla
og skænker igen
en tanke til Thailand
Som da vi sejlede
ned af Roskildevejen
og vinkede til
alle de forbandede fordrukne rotter
Der minder os om
alle vore kære jobs
der skylles mod syd
og ud i kloakken
Ud i havet

Og i havet
ser vi nervøse sammentrækninger
omkring den sidste dråbe sorte blod
Der fryser til isterninger
der kastes om vores fødder
mens vi går og
lægger vores tro på
den vej blæsten
tager os

Solen kan vi jo aldrig
rigtigt stole på
I stedet soler vi os
i håbet om kærlighed
og troen på mennesker
I endnu en indskrænkelse af
vores økonomiske frihed
Ufrivilligt ægteskab
med utopisk lighed
bundet sammen i en ring
ingen vil kendes ved

Men bare rolig
Helle for mig og
Helle for dig
2011 – Vi er her endnu

– Jesus Christ!