Samtalekøkken

 

http://media1.corbisimages.com/CorbisImage/170/15/96/3516/15963516/42-15963516.jpg

Vi er i hvert vores stadie
  hver vores sindstilstand
i en periodisk tidløshed
  tom for refleksion
på en livsrejse
  uden destination
    i vores HTH drømmekøkken
 
Her snakker jeg i gentagelser
  snakker dig efter munden
i håbet om at du hører dig selv
  og den tomhed dine ord efterlader
når de sætter sig på stemmebåndet
  som en infektion i myldretid
    hvor drømme stille visner

Du ser mig dog ikke
   som jeg sidder der
     til højre for vasken
for jeg ved godt
  din doktorgrad i kropsmimik
    kunne bruge en opfrisker
og jeg ved godt
   at din evne til at lytte
     for længst er druknet i dit ego
så jeg snakker bare
   for du taler jo ikke
medmindre
  det er til dig selv.