Glaserede små sprøde ord
letter fra din mund
som var det brusende dråber af et himmelhav
der skød op af dine lunger
og endeligt faldt imod min tunge
og de er som en farvefuld klinge af fyrværkeri
der svajer igennem luften
og afgiver en kælende hymne
hvor lyden bliver så intens
at jeg letter uden tanker
og jeg ikke frygter hvor jeg lander
når nu jeg ved
at du har udfoldet dine vinger
under mine drømme

Dit særprægede udtryk
binder sig til mit væv
mens jeg tatoverer øjeblikket
ind i mine nerver
hvor dine øjne blomstrer
i takt med mine små hår rejser sig
i tanken om dine tænder og negle
som danser ned over min nøgne ryg
og suger sig ind i marven af mine fantasier
mens jeg indfrier dine
i en nattehimmel så klar
at vi forklæder os som kometer
og skær os igennem den
og de brusende forhåbninger
der lå som en hinde om vores syn

Og jeg nyder det
for vi er blinde
som kun nyfødte kan være
og vi ser først blodet
når vi løfter bindet
om vores blik.