Jeg tager dødsruten
  endnu engang
tager og måler min tankegang
  op mod fortovskantens raske skridt
der vasker alle sine spor bort
  mens jeg skyller nye ned
når procenterne rammer blodet
  og smerten går fra hovedet
i tårer der kunne tale
  fortælle hungrende kærlighed
i de øjne de møder
  de øjne som de flygter fra

Smager på den sorte samvittighed
  dødsruten i brugte lagner
hvor de misbrugte engle
  konverterer til djævle
når de rammer den matte overflade
  i bunden af flasken
og søger op
  for at finde hvile i mit bryst
men falder ned
  med en smag af gift i munden
giften af min sæds synder

Jeg tager dødsruten
  og vender mine minders
    panorama på vrangen
tager et billede af gangen
  og indlever det
indsnævrer det
  til den rå
    bidende følelse
der flår i mit kranie
  for så at sætte det fri
forløse mine tankers tyngde
  hvor en del af mig dør
    og en anden del af mig
      endelig lever.