Grib min hånd
  som var den aldrig blevet grebet før
og lad mig brænde op
  i din tilstedeværelse
så asken kan gøde sindet
  og fylde det med kulør 
Træd ned over mine tangenter
  og slå takterne an
helst med en ukontrollerbar følelse
  der nøgternt udfordrer min evne
til at lytte og danse
  med foråret i dit skind
Flå min afsvedet hud af
  og kryb ind under noderne
fra min hymne af din berøring
  mens jeg måler dine øjnes puls
og fortærer dit åndedræt
  pulserende på dit skød
Åben blot din mund
  mens vi stille dør
og fortæl mig at du vil forlade mig
  for at smelte ind i mit sind
fortæl mig at vi varer længere
  end blot en nat
for når du slår dine øjne op
 er jeg skredet
og du er endnu engang
   forladt.