Grib min hånd
som var den aldrig blevet grebet før
og lad mig brænde op
i din tilstedeværelse
så asken kan gøde sindet
og fylde det med kulør
Træd ned over mine tangenter
og slå takterne an
helst med en ukontrollerbar følelse
der nøgternt udfordrer min evne
til at lytte og danse
med foråret i dit skind
Flå min afsvedet hud af
og kryb ind under noderne
fra min hymne af din berøring
mens jeg måler dine øjnes puls
og fortærer dit åndedræt
pulserende på dit skød
Åben blot din mund
mens vi stille dør
og fortæl mig at du vil forlade mig
for at smelte ind i mit sind
fortæl mig at vi varer længere
end blot en nat
for når du slår dine øjne op
er jeg skredet
og du er endnu engang
forladt.

Du skal logge ind for at skrive en kommentar.