Vores naturlige kærlighed
  grunder i udtrykket
om vores fælles naivitet
Vi er ikke blinde
  bare fulde
Fulde af månens og byens likør
mens vi venter på solopgangen
  bringer foråret hid,
i dampen af vores lyster
 
Noget siger mig at vi kunne blive ved
at vi kunne ophæve os selv
  fra denne verden
Der er noget der siger mig at
vi er en orden i hver vores kaos
  at vores vinde er flygtige
men at vi sammen
  er centeret af orkanen
 
I en let berøring
  af hinandens læber
  eksisterer vi ikke
vi er blot essensen
  af hinandens energi
vi er blot noderne der letter
  i den glødende morgensol.