Svinger mig hylende fra vindue til vindue
imellem stjernernes spejling
så højtflyvende på likørens bølgende ord
hvor jeg indånder håbefulde levende tanker
af vandrende sjæle i bybilledet
som de snor sig ned ad nubrede stræder
og spytter på de våde brosten
så hårde og ærlige i deres væsen
som individet der betræder dem
når deres sande natur
finder vej fra genskæret
af deres egne handlinger
 
Svinger mig higende ind i mængden
i et med skaren af liderlige øjne
der flakser rundt i lokalet
mellem tændte selvlysende kroppe
der vrider energien ud fra deres drømme
på det bølgende og flydende dansegulv
og slanger sig mellem stroboskopets hamrende sult
mens lyden får legemerne til at forstøve
og svæve rundt i lokalets dampe
som var det hele formålet
med livets eksistens

Svinger mig periodisk ind igennem vinduerne
og går hen over bordene
mens jeg hiver fat den klæbrige luft
og sanser det umiddelbare
i stearinlysenes knitrende følelser
der iltes af de sitrende ord der krydser bordene
i en dans på flamboyante tråde
så usikre og så varme i sin umiddelbarhed
at man længes og misundes
så længe man ikke selv sidder der
tortureret og spændt
i ens egen usikkerhed

Og jeg svinger mig op og ned ad gaden
ser rendestenens ærlige håndryg
ser de moderne og gamle skeletter i funklende kostumer
de unge hipsters og de gamle ravers
ser hvordan tiden har malket deres aversioner
deres frygt for at se sig selv i øjnene
alt imens jeg ser mig selv og dig ved min side
ser at også jeg flygter
at jeg flygter fra mine lyster.