Det er onsdag aften,
fru Hansen,
dine læber tænder mig,
gløder i natten,
mens børnene er lagt i seng,
og vi påny kan være unge,
vilde elskende,
på flugt fra hverdagen,
mens vi søger ly i hinandens skød,
tomme for ord og udtryk.
Klokken er præcis 21.42,
ikke længere husmor og far,
nu vilde elskende,
i sygeplejekostume og Batman outfit,
slavisk inkorporerede sætninger,
der falder en efter en,
i takt med vores fælles aftaler,
om at være nøgen på ny,
på en helt ny måde.
Vi slår os ikke til tåls,
vi acceptere ikke blot hinanden,
vi abstraherer også fra hinanden,
med støvfyldte berøringer,
visnende følelser,
skænker vi hinanden passion bag glas.
Det er vores onsdag aften,
børnene er lagt i seng,
nu vågner vi op,
er der for hinanden,
er der for vanernes skyld,
og nok mest fordi,
vi ikke selv vil erkende,
at det var dødt,
og har været det,
lang tid for inden.
Vi gør det rigtige,
vi er ikke længere det kedelige par,
dem fra nr. 3,
dem med børnene: Freja og Sigurd,
nu en genkaldelig gnist i mørket,
Fru klit og hr spermtrold,
i endnu et forsøg på at redde trådende ud,
nu hvor børnene er lagt i seng,
og vinduerne er åbne,
så verden kan høre vi lever,
så lykkelige er vi,
endnu en onsdag aften.
Du skal logge ind for at skrive en kommentar.