Afveje i dine udveje bliver til mord på vor håb på kærlighed,

tonen bliver lagt på stand bye til tankernes rytme,

efterlader smilet hængende i tankernes konfuse univers,

lister omkuld i de mange valg og falder i trance,

melankolsk omtåget i de sagte ord,

måler drømmerne ikke nok,

en skuffelse i dit blik,

er et spøgelse,

af dine ord.

 

Distancen i forhold til billedet af sig selv sprænger realiteten,

falder fra hinanden i knuste kys og sort samvittighed,

skildrer verden et billede af os på spørgsmål og bagtale,

 vejen må kæntre og søge fæste i fast handling,

gravblomsten smides i ansigtet på virkeligheden,

må søge indad mod mit skjulte center,

talen tvinges på is og du kaster mig væk,

søger afveje og udveje,

for at finde,

sig selv.

 

Resultatet kommer i fremtidens kyniske svar,

når brændte broer smelter til flamboyante kys,

eller melankolien synker sig mæt i hændernes rysten,

skær billedet ud af konteksten og lander på beslutningen,

kaster elegi sin ånd ud i en ode på bekræftelse,

synker stilheden farvel og farverne velkomne,

af tårerne opstår mit syn igen,

klarhed over passionen,

når legen er forbi,

brænder kærligt,

til ekkoet,

i dit minde.