Mine hænder dirrer af håbets tag i mit sind!
I mit vindue af håb risler de mørke tanker mod ruden,
jeg skimter lynene i det fjerne og venter det værste,
men jeg beder og beder til det bedste,
mens jeg har venerne pumpende med adrenalin,
minderne hvisker om en brændende kærlighed,
mens hjertet sukker efter forfald i tusind kys,
håbende og bedende om tusind mere,
lider skindet i dvælende tanker.
Mens jeg lukker de mørke tanker ind!
Flygter fra mit hoveds delirium af kærlighed,
svigter jeg nu min egen selvtillid i magtesløshedens tunge greb,
hiver efter vejret i klumpens tunge passage gennem kroppen,
i de ventende timer af rædsom tvivl og håb,
skimter jeg lykke og smil og kys,
men frygter din afvisning,
når kærlighedens vægt skal veje din fremtid.
Fanges af dine legende minder!
I minutterne der koger som sandkorn i timeglasset,
render jeg efter udtryk der kan analyseres,
sange der kan benyttes som selvtortur,
vin der kan benyttes som medicin,
smøger der kan dæmpe nerverne,
mens jeg kæmper med tvivl og tårer,
i nattens hede kamp mellem kærlighedens dæmoner.
Griber syntetisk fat i min tro!
Jeg er en væbner uden min dronning,
ville ønske jeg kunne forme din lykke i mine ønsker,
men må bukke til din trang til eftertænksomhed,
når du med struben holder din fane højt,
og længes efter smertens indtræden,
fagter jeg i blinde i min egen negligering,
hvor nihilismen svagt puster mig i nakken,
og jeg sidder tilbage med et smil uden følelse,
forstenet i udtrykket og tom som en skal.
Ekkoet i natten syntes endeløs!
Jeg løber blindt med hovedet faldende mod jorden,
fangende hver en forhindring på min vejr,
forblindes jeg af håbene tårer der higer efter afklaring og accept,
med frygten siddende tæt på hjertet,
parat til at knuse det voksende manifest af min erklæring af tro,
knuger jeg din hånd til mig,
faldende på knæ,
tiggende som et ynkeligt monster,
tag mit liv med et kys!
-~~~~~~~~~~~~~~~~-
Falder mættet sammen i følelsesregisterets melankolske gevind,
hjertet stoppes og knuses i smerte bag kampene,
mens jeg makulerer alle de ting der måtte være kommet på forhånd,
når jeg mærker stilhedens kolde vind mod min kind i timerne,
river jeg følelserne fra hinanden i tvivlsomt skær,
frygter at min passion vil visne og mit varme hjerte skal dø,
men higer efter lys i natten,
blot et lille skær af håbet,
et sølle lille kys,
en lille død,
et smil.
Mine hænder dirrer af håbets tag i mit sind,
mens jeg lukker de mørke tanker ind,
fanges af dine legende minder,
griber syntetisk fat i min tro,
ekkoet i natten syntes endeløs,
-~~~~~~~~~~~~~~~~-
men bider fat i troen på mig selv,
i ideen om vor fælles fremtid.
graver jeg efter lys i blinde,
tager jeg din hånd i min,
og sammen finder vi vej!
Du skal logge ind for at skrive en kommentar.