For ikke at tabe momentet søger jeg ly i min integritet,

gemmer mig fra skyggernes dans i periodiske elementer,

dybdeborende journalistisk billedromantik cirkuleres rundt,

alt med ansigtet pint i grinende statuetter så står jeg stille.

 

I ly af arbejdets og mit deliriums kontinuerlige rytmiske salsa trin,

hopper vi på perkerens korpus i søgen om sjælens oprindelse,

krigen følger sporadisk op omkring de forvirrende,

med segmenterne fastlåst til timeglasset.

 

 Politikken diskuteres med blodsprængte øjne,

uden ændringen er til at få øje på,

lyrikken kalder på sin klagende broder og søger svar,

 uden hverdagen kan nå at blive klar.

 

Men støttende ordkløveri og falske klæder,

sendes verden i rotation til den løftede moral og etik,

der sættes kniven for struben og lyset trues,

af de forglemte og undertrykte der vender hjem søgende.

 

Nyheden baner vejen forbi det kontroversielle dagen efter,

med løgnen placeret centralt i panden af de døde,

lader vi geværet med patroner og sigter mod den løftede sten,

mod hjertet i den siddende og kommende regeringens løfte.