Som du troede brættet var sat med brikker,

stiller bordet sig på tværs og tyngden lander anderledes,

det mærkes i brystet med prikkende pletter,

hvordan tankerne løfter sit tag i nakken,

og parkerer sine ultralydscanninger på kraniebruddets diskant.

 

Man vælter syngende i nætterne op til de knuste forår,

drager beskidt ud i en verden fuld af fristelser på hylder,

fylder indkøbsvognen op til kanten med overskudsvarer og forglem mig ej,

mens spørgsmålene står i kø ved din skulder,

og duerne flyver afsted mod syd.

 

Der snakkes om at søsætte det ventende,

om at skære i det kritiske målbånd med diamantspor,

om at viske det ud og begynde forfra i den forfaldnes verden,

mens man sætter sig til lyden og til krogene,

og venter på det kommende og det uforenlige.

 

 Stiller sig udvælgelseskriterierne om det kan bære eller briste,

om barnet kan tvinges eller forceres på plads med psykiatri,

hylende sin moders navn eller bedende efter dens faders,

hvem efterlader efterspillet, hvem gir sig efter,

hvem frafalder sigtelserne i en mørk latter.

 

Hvil blot dit hoved ved min skulder i nat,

lad tankerne dvæle ved skummet i konsekvensen,

med skråningen sat i ild og bålet opildnende,

det pjækker fra dagligdagen,

det skriger dit navn i det smilende mørke!