Som en lille prikken for øjet peaker hjertet frem til lyden af din stemme,
som en ualmindelig lang og sikker tone graver du mig ned,
bag mundingen af dit hemmelige verdenshjul,
foran de skjulte eventyrfyldte drømme i sofaen,
og indelukker min sikkert bag din mur af arme om mig.

Jeg føler og dermed er jeg en del af mig selv,
lever og er en del af den verden jeg står og er en del af,
løbende stressende omkring på vejen,
farver jeg den mørkklædte himmel,
med kildende og tankeløse men forbavsende sanser.

Jeg er bange men finder dig behagelig,
jeg er kold men finder dig varm,
bag fjollede og morsomme bemærkninger om lunkne stuer,
men lukker kæmpende din vilje ind i min røst,
når du ryster mig og begraver mig i følelser,
fanget i dit spind af ord føler jeg mig menneskelig,
i dine øjne finder jeg dog trøst.