Ruderne er dugget på ydersiden
På indersiden sidder hun
krampagtigt med hendes næse
hæsblæsende hviskende
gråvejrskolde blåbærs sommerdrømme
ud mod en usynlig verden

Farveløs vender den sig
opkastende og vragende
Verdenen
Mellem sekunder og blikke
bare for denne ene gang
skrabende til hendes virkelighed
dråbe for dråbe

Da lygterne ved vejen tæmmes
og bilerne på den modsatte side af vejen blændes
af blind tiltro, pestgule intentioner og kærlig mismod
Mens stoplyset  begynder at vise rød, gul og sort
og det føles som om
hendes bryster begynder at hænge
som hendes vejrtrækning
et sted under 1. sal

Da iklæder hun sig nattøj
stiller sutskoene
åbner vinduet
og siger godnat til månen og ilten
med et farvel til livet

Inderst inde måtte hun jo dø
hvis hun skulle blive tilgivet
Alternativt skulle skammen
vokse for evigt
som blodet
fra hendes brudte
jomfruhinde