Krystalklar stemning pryder kanalen
en snesmilende december morgen
tømt for elektricitet
i hver knogle
Kun marv af
ståltunge bevægelser er tilbage
sammen med tilsmudset åndenød
i denne saftige
byge af pisk

Frem jernhest, FREM!
Skråler en tilrøget latter i det fjerne
Hvor lyd kun stænkes i spor af sved
på geled med ryggens støddæmperne
der er trådt helt i bund

Med grus i munden
hvæses støvet ud
af hvert langtrukkent fodtryk
så knælende pacificeret
i sin krones pragt
afklædt til at tale pøblens sprog
af taktiske tråde der sys
igennem hud og kappe

Og folk skriger:
VIS OS DINE AR!
VIS OS DIT BLOD!

Lad hvert grådig medie
suge fra dit misbrugte skød
og lad igler suge hver krog
af din sjæls dyriske lyster
Så øjne hviler på din skæbne
gennem dag og sandt
nat og hor

Til du skyller op på din irrede bred
frosset til is af mængdens skam
Støbt til evig skræk og rædsel
for alle som du