Kald det helvedes flammer
kaos i nerven
det der brænder i undersiden af mine læber
når jeg er forsvundet i
tankeløsheden, tomrummet
før her atter er larm
fra tasternes klaver

Men når tasterne klinger
falder noder fra sky
jeg ser eventyr og fabeldyr
svæve omkring mig
som var jeg i et
med deres univers

Det er en parallel virkelighed
der åbnes når jeg lukker øjnene i
og lader den første finger danse
i ordenes rytmik
så forvandles helvedes flammer
til passionens mødom
som jeg plukker
igen i nat

En dag må jeg blive her
kappe tråden til
dæmoner og divaer
der er forgyldte
i arrogance

En dag tager jeg skridtet
og følger mit hjerte
væk fra besindelsen