De så det ikke komme
Oktobernatten centrifugerede helt
Og det var ikke til at sige
definere eller til at lægge ord i mellem
Det var sket
Den måde som solen kørte i cirkler på
eller den måde som jorden
fladede ud på
Deres indre var plant
og midt mellem solnedgang og nat
Tog deres hjerte fart
Det pumpede og accelererede
i takt og stil med et midnatslokomotiv
På vej mod nordatlantens paradis
Da de stod der
var de blinde
Snehvide og dækket i
kridhvid savn
Det var alt hvad de havde
Et tomrum
efter den anden
På livets motorvej
Som de stod der foran
deres egen grav.
Du skal logge ind for at skrive en kommentar.