Proletardrømme

Jeg slæber din skede
hen langs fortorvet
indgroet i min håndryg
Griber jeg om din rygmarv
og suger dine nerver ud
i en langsom forårsforkølelse

Snot drypper let
fra din udtørrede hud
med sår der taler om
himmelsk frelse

Men jeg ser dine fjer
danse i regnen
Sno sig ind og ud
mellem skyggerne af
dine tankers bidske klør
Hvor facaden ligger ophængt på
dine fjerne hjørner
af virkeligheden

Så let
Så maltrakteret
Din puls
Min engel
Mit sekundslag af
livets evige ubehag