Du ligger begravet
under storbyens dyne
Let tillukket og fortrukket
fra hverdagens hætteklædte scene
med marmorøjne i et discountbælte
rundt om forsvarsløse ruinstrøg
der halvt om alt
minder om salt
fra en udtørret tåre

Luk blot dine øjne, lidt endnu
med vink fra
safirbeklædte løftede øjenbryn
og send dig selv
ud på en rejse
hvor stjernerne ridder
på gadelygter
Hvor månen hyler
efter erfaring
der helt og delt
er blevet set
som minder
så dine frø
under
Konges Nytorv

For i morgen
er du den mælkebøtte
der slår forbipasserendes øjne op
med sprækker i gadebilledet
der sprænger rabatten
I skælvet mellem
rig og fattig.