når du vandrer alene

Alene ned af regnens allé

  som ligger syd for dine blå farver

    som visner på din himmel

 

Du har

  lukket dine øjne

    og brændt dit sind

Dine minder er udtømte håb

  der ligger spredt

    ud over nettets

      skrivebord

Mens du hoppede ombord

  til din egen afgang

    forvist af din egen

      tankegang

 

Dit indre er udskudt

  forbudt og misbrugt

Du smiler

  og ser slet ikke det ukrudt

    der vokser bag

      dine øjenlåg

 

Se det for dig

  orkanen i din himmel

Smag jernet der fylder din mund

  med svedet tankeblod

    der står som askebuketter

      ved dine fødder

og minder dig om

  det du var

 

Se det for dig

  og sig du kommer

    hjem

For jeg

  savner dig

Min engel
  kære
    mangfoldighed.