Et sekund

 http://th02.deviantart.net/fs70/150/i/2010/300/5/e/just_a_moment_by_yanni090894-d31mg4t.jpg

 

Jeg kan høre regnen græde
slå imod vandfaldets fylde i mit sind
i en alt omkastende hymne
der runger igennem enhver vene i kroppen
og opløser hvert et glædesfyldt rum af kød
hver en ensom lille energi af flor
så hele universet falder sammen
i splittede atomer

Mine tårer fyldes med mening
som rosenblade der falder let fra en himmel i brand
der glider igennem mine kanaler af minder
blidere og blidere for min egen blindhed
er mørket et kælende rum af sand
der smuldrer igennem mine hænder
flyder igennem nerverne i min krop
så jeg må gå i knæ
til det grædende tomrum i cellerne

Jeg kan høre min krop dirre som glas
i det rystende stormvejr
og jeg kalder ud
jeg kalder…
ud…
der hvor billederne engang gav mening
der hvor alt smeltede sammen
og jeg kunne høre rytmen i det simple
hvor jeg kunne smage tonerne
der hvor smagsløgene smeltede sammen i en blomstrende forklaring
der hvor det springer og det flyder
jeg hører det
rytmen
energien
tanken
der var der engang
der hvor det hele gav mening
hvor det var en del af mine lungers aske
og det der var
var mere end blot en lomme af ilt
der hvor mit mørke og lys blot var partikler
af noget der var større end universet
der hvor jeg var et brag
en eksplosion

Der…
hvor jeg blev til
som var det hele
blot en brise
et sekund
af mit liv.