Søndagsblues

 http://multimedia.pol.dk/archive/00428/Toiletter_sommerluk_428476d.jpg
Udregner afslappende fantasier
på Vesterbro plads
i en brise i 1. gear
hvor nærvær
er rislende vand og kirkeklokker
der spiller for min umiddelbare søndagsbrunch
Her hvor jeg mærker cyklerne
flugte igennem mit syn
mærker deres ringeklokker
bimle i brostenenes revner
Mens det skinner og minder mig
om de tanker jeg forlagte
på den anden side af byen
da weekenden stemplede ind
og jeg stemplede ud
i en søndagsblues
Så er det alt hvad jeg behøver
denne kaosoase
i midten af byen
hvor jeg er lidt mindre forstadsblind
og langt mere drømmende
end det dissekerede hverdagsliv
jeg lagde bag mig på Business class
Tur/retur som storbyhipster
er dette nu
mit genopfundne kongerige.