Du er min svævende morgen tåge
min ensomme morgen blindhed
der i tømmermænds illusioner
fordamper let ud af min hud
til din hviskende tromme
der slår i min kvalmevendte bryst
mens min krop snor og vrider sig
i smagen af de billeder
natten har bragt os
Du er morgensolens prikkende virkelighed
en kærlig hånd der vandrer iblandt skyggerne
som et minde iblandt strålerne
hvor stjernerne faldt ned i nat
mens du kastede blikke efter mit sind
og gadelygterne skreg efter baggårde
i et yndefuldt lystbetonet skær af alkohol
der tog os begge
med bukserne nede
Du er mit gennemhullede tunge hoved
mit tatoverede indre begær
der hopper op på gelænderet
og stripper for mine drømme
hvor jeg kan sanse dine øjne
og mærke din historie bide i min hud
mens jeg inderst ved
dit skød står i flammer
for en anden end mig
Og med et fløjtende smil på læben
Kravler jeg ud fra dynen
for jeg ved at jeg i nat
ødelagde noget smukt
da jeg fortærede mere
end blot dine læber
da jeg tog min hævn igen
over hende
jeg aldrig nævner.
Du skal logge ind for at skrive en kommentar.