Menneskebørn

Du kalder som en sød ode
ned langs en fyldt Købmagergade
ridende på bølger af snakken
der slår strengene an på
sin dagligdags kronik
Nyheder om hængende bryster
på Kronprins Frederik sidste nye elsker
Samt en masse royale tilbud
You just gotta see
iført pikslips på metrobanen

På kultorvet mødes vi
helt forudbestemt
under skyernes ur
Hvor vi som en skypumpe
suges ind i blomsternes dufte
og lader vores øjne kissemisse lidt
Ikke for meget
men helt tilpas

Det er så ægte
at folk vender sig
og væmmes og forstår ingenting
Og i kor skriger de til os:
MENNESKEBØRN!, MENNESKEBØRN!
vig dine roser for mine tulipaner
Kast mig en vej af bladguld
kreditkort og stimer af tilbud
Thi jeres vej
er imod statens påbud!

MENNESKEBØRN!, MENNESKEBØRN!
vil i slå os alle
ihjel?