Traditionelle digte handler om Gaza
narcissisme, oprør eller klagesang
Kærlighed, utroskab, død, fornægtelse
eller om dødsdruk med ens bedste ven
De handler om drømme og mareridt
men aldrig om at tage det næste skridt

De pakker ting ind i rim og genkaldende ordlyd
skaber et helt unikt eventyr
som den seneste popsang
der bliver spillet igen og igen
uden at den har et anderledes indhold
end den næste sang i radioen

Selv er jeg på kant med realiteten
og mister næsten besindelsen
når jeg når nær teten, om
at det hele ikke er virkeligt
Men så går det op for mig
at folk elsker lort
og de æder det råt
fylder sig med snot på snot

Det er denne hjælp-mig-mentalitet
Jeg er blondine, bonderøvspupertet
som er stoppet godt op i røven
på hele deres indre spejlbillede
Som de tuder ud i en scene
igen og igen og igen

De viser gerne verden
at de er stupide nok
At de har evne og mulighed
til at ringe til en livline
når de har valget
om at de skal vælge
mellem Tequila og ecstasy
eller coke og brændevin

De smider gerne bukserne
Skriger: KNEP MIG HÅRDT!
og hater på ordet: Ansvar
De lever livet i nuet
på hovedløst repeat
og finder en ære i at være
FUCKED UP

Præcis som mig

Jeg gider bare ikke
at gøre det igen