Som jeg ser det
har det altid en begyndelse
og ender altid med en vinter
derimellem fødes minder
ægte og uskyldige
med en lille bitte kærlighed i maven
og en duft af oprørsk hav
der niver i mine næsebor
som nikotinhungrende blodårer
På vej ud mod mit næste fix
af livets uransaglige ocean

Siddende i en robåd
på vejkanten glitrende
fiskende med en smøg i mundvigen
efter cyklister mod paradis
jeg kan sidde bag på

Stående og vippende
til lyden af byens muskler
pumpende jern og joggende
søgende og higende
overskud og luft

Gående og løbende
ned af viserne på klokken
jagtende og ofrende
valget om at vælge
til fordel for nu

Til jeg går i stå
Vandet fryser
Mennesket i mig smelter
og jeg løfter mig ud over kanten
druknet med håb
og jeg hører noget i mig skriger