Døde blikke svæver i vinden
som små forglemmigejer
der har mistet deres rod
ligesom vi har mistet vores rødder
i vores søgen på at kappe andres

Et oprør der har efterladt
min hals som størknet is
der brænder mig op indefra
når jeg lægger låg på usagte ord
og glemmer at skrige som en vild

For verden er stupide
brikker i et barnligt spil
Blind for vores historie og
blind for den menneskelige logik

Vi blot støvkorn
i universets mekanik