Måske vi er en foranderlig masse
opslugt i vrimlen af egne tanker
klistret til indersiden af skærmen
som vi låser op og i
mens vi skriger efter at sluges helt

Vi er måske andet end mennesker
for dem har jeg aldrig kunne li’
men dig, kan jeg mærke

Tænk hvis vi er elektricitet
som danser
i hinandens indre kød
mens vi afviger hinandens blik
for at skabe en patina og glød

Måske at vi er intet
indtil vores ord de bliver født
for ord er bindeledene
mellem vores hjerteslag
der flyder med strømmen
i et uendelig univers af måske

Jeg ved ord er magi
Åben blot din mund og sig