Du danser som et stjernefrø i flor
spinner rundt og svajer
bøjer og buer mine lumske tanker
mens min rygrad knager
og jeg ryster af begær
Du bider hårdt og rider
smigrer og smuldrer mit indre
så min iris fyldes af det røde neonskær
og jeg tigger om mer, mer, mer
giv mig mere nærhed
Hede, lyst og flakkende øjne
svimlen og bimlende hjerteslag
et sexet ubehag
noget tragisk, komisk
kosmisk fangeleg på vulkanske tunger
Giv mig nøgne stunder
med din krop mod min
Giv mig, giv mig
evnen til at forme dig
fra min fantasi
Giv mig energi
til at sætte dig fri
Du skal logge ind for at skrive en kommentar.