Bassen trommer, brummer
og summer i mit bryst
Pisker mig med anarki
mens røgen hidsigt hvisker
om røde trusser i blodrøde lamper
glidende sexet
ned ad bløde hofter

Det runger, gynger
og synger uden toner
skingert med skrig på våde læber
løbende mellem verdner
liderligt, blidt, voldsomt
V o l d s o m t

Jeg giver mig hen, blindt
så blind i det rå og hårde kys
at jeg knuser etikken
og begraver mig i lidelig æstetik
badende i floder af vin
og i skygger af synd



Luften bølger, svinger
i en himmel i flammer
så sanserne brænder, i savl, i sved
i åndeløshed, en hidsig hvisken
som siger jeg er til



Jeg er til
men er jeg hel

Helt gennemsigtig, uvigtig
med brændemærker i nattens råbende lunger
fulde af støn, blæs og trompeter
unikke væsner som smiler
og bilder mig ind
at jeg kan glemme alt
alting

Men hvem narrer hvem
morgenrøden kommer altid
Altid igen, igen og igen