Så afkræftet og ubekræftet
snor dine sætninger sig
rundt om mit hjerte
og presser alt luft ud af det
men jeg lytter ubegrundet
nær afgrunden af min tårers fald
Stilheden flytter sig rundt i lokalet
mens tiden slår sin takt
ned igennem kuldegysningerne
fra mine tanker der blinker i natten
mens jeg prøver at finde vej
fremmed for mig selv
fremmed for dig
Kolde fnug af ustadigt vejr
og intense lynnedslag runger
fra bro til bro
mellem by mellem land
og vi ætser
ophører stille med at eksistere
i alle vores bitre valg.
Det er egentlig sjovt, digte plejer altid at ligge i skuffer i skriveborde!? Dine ligger på en hylde. Der må være mere sol!
Fin ordstrøm