Det rummer og stønner
  klynger sig til
    de væmmelige vægge af slidte murbrokker
der er så hemmelige
  i tørre sekunders hvæsen
som parvis lukkes ned og sendes
  i et friløb
    ned af spekulationernes spor
i ro fra destinationens kraft
  fra en livmoders kald

Det smager så sødt
  så rødligt og blodigt
    som en menstruationssaft
der i alt sin kraft
  løber køligt ned af ganen
mens man sigter med øjnene
  og lader dem løbe op i en flugt
    til de rammer en andens øjne
mødes i en andens råb
  en andens
    skrig på en passage
      fra den forbudte leg
der syntes så rigtig
  så rigtig forkert

Men vi indtager
  foroverbøjet en løgn
    foroverbøjet en tone
som slås an
  så det runger i ens indre organer
og det forløses
  i vores blik
    og i vores tanker
      alt den tid
        vi aldrig fik
alle de berøringer
  som mistede deres værdi

Imens lader vi hænderne falde
  og blodet løbe
imens tankerne nedfældes
  og hjertet granskes
så agerer vi nonchalant
  nøgne og kælende
men alligevel følelsesløse
  i vores hænders fælles bedrag
hvor jeg fanger dig i mit blik
  og vi er morbide
men alligevel
  er vi endelig i live
    når maven
      har en puls

Det rummer og stønner
  mine slidte kroge