De siger,
de er anderledes,
at de vil lave noget nyt,
noget der ikke,
er set før,
men de gør det,
med det samme hjerte,
med de samme tanker,
som fortidens,
blind af deres egne ord,
kopierer de deres egne idealer.
Væggene på baren,
i Københavns ældste beværtning,
husker stadig hvordan,
smilene ligner hinanden,
hvordan ordene,
har de samme meninger,
og hvordan den indre ild,
altid har brændt,
på den samme måde.
Åben nu jeres øjne,
indse dog,
at vi alle er børn af gaden,
afhængige gøglere,
af den sociale røg,
alle liderlige,
med vores små,
blå sætninger,
i et flammehav,
med vilje og evne,
til at røre tidens nerve.
Fat dog,
det ikke handler om,
at være stjerne,
men om at være fri af dens bane,
og når du har brændt din sjæl,
dannet dig et paralelt univers,
kan du se verden visne,
og endeligt skabe dig,
en ny.
Du skal logge ind for at skrive en kommentar.