Det er den der vibration,
af København der sitrer,
rådhusklokkerne der ringer,
der kalder mig ind i byen,
igennem nattens lys,
dens belagte kurver,
der pumper af energi,
mens den holder døren,
og mulighederne åbne.
Det er den der vibration,
der får mig til at svæve,
drømme i promillernes skær,
får mig til at drømme,
om at hive trusserne af pigerne,
drømme om at stille mig op,
og danse nøgen på baren,
eller på storkespringvandet,
som var det nu,
jeg sagde farvel til livet.
Det er den der vibration,
der får gadelygterne til at danse,
ud imellem bilernes summen,
får brostenene til at smile,
længes efter varme beværtninger,
i ly af hård efterårsregn,
og svedende kulde.
Det er den der vibration,
af varme kinder,
og smukke piger,
der trækker drømmene ud,
og hiver smilene frem,
i gadens skær,
nu hvor natten er faldet på,
og vi igen trækker i festtøjet,
godt belagt med selskab,
og rytmiske liderlige undertoner,
der kribler sitrende i kroppens lag,
af fængslende kuldegysninger.
Det er den der vibration,
som kroppen høre kalde,
afhængig af livet,
kalder mulighederne,
intensiteten,
chancen,
for at opnå lidt mere,
bare endnu engang,
bare lidt endnu,
vil den misbruges,
af byens vibrationer.
Du skal logge ind for at skrive en kommentar.