Trækker flosser af tanker ud af mine rammer,

mens skræmmende tankeløse handlinger,

springer febrilsk frem iblandt knivskarpe smil,

der snor sig i lynhurtige vendinger,

og gransker hullerne i løgnene.

 

Ser igennem periferien med siende fokus,

der oplyser den evige midnatssol,

og træder ind på rækken af ord,

blandt det ytrende stjernehav,

på den klare himmel af ly.

 

De tomme ansigter med sorte øjne,

fylder ordene ud med luft,

mens de danser på giftig grund,

og fanges i tornene på rosens diskant,

til flugtrige steder på hjertets bred.

 

Læser håndryggens realisme i skyerne,

mens jeg tegner streger i vandet,

og flader ud til fornuftige succesetaper,

af stigende kontekst i brede blade,

og holder mig hel af grundige rødder.

 

 Ætser ind i summen af parenteserne,

fylder tomrummet ud med kærlighedens kærtegn,

af ærlig troskab i fugtige hænder og en klump i halsen,

der syntes så rå og skarp med en bidende pik i hånden,

at det føles som den klare vej og springer rammerne.