Suser igennem ruden,
ser dine vinter bevægelser,
dine arme sno sig,
rundt om jubel løkker,
nøgen og rygende,
fuld af amnesti,
sidder du og gør dig til,
kun for mig,
mens jeg kikker på din rejse.
Kan se dig flyve og drømme,
med et misundeligt øje,
pakker jeg dig ind i cellofan,
og ser dig nytteløst ånde,
som plastic dukke,
der forsøger at leve,
et andet liv.
Fanget i dit følelseshav,
rør du ved mig,
med våde bryster,
som du sidder der og kikker,
ind i den gamle ramme,
tørrer dig fra badet,
rynket og grå,
halvbitter og ønskende,
at du var her.
Forvirret og passeret,
retter du på håret,
leger med mig,
og smør dig ind i cremer de lux,
for at skjule dine gener,
bag falske smil,
opretholdte masker,
der alligevel blegner,
på ruden.
Farver skærmen sort,
og lader dig fade ud,
som dit blik syntes rødlig,
sanser sneen dig ude,
kølig og kynisk,
bebrejder du månen,
som jeg sidder her,
som din marionetfører,
blinkende til linsen,
mens jeg kommer på ruden.
Du skal logge ind for at skrive en kommentar.