Glider ind i det blå ocean,
i en frakke af varme,
løber jeg væk fra realiteten,
flygter,
med skummende tankebobler,
fif fyldte anemoner,
der leder mig væk fra vejen,
ud på stien,
indenfor,
hos mine egne lyster,
sødmefyldte læber,
penslende læber,
kyssende læber,
der taler til mig,
om en anden vej.
Svøber mig ind i dansen,
i flimrende sekvenser,
tusindvis af eksplosioner,
fragtende mig mit eget billede.
Tørrer stivheden af min hud,
og træder ikke baglæns,
mens jeg ser de glinsende inddelinger,
der tackler mine abnormaliteter,
svævende
med rugende balance,
af kram og inderlighed,
fordelt på spillende tangenter,
noder af iris,
noder af elegi,
noder af trøst
der sander mig,
med accept.
Svøber mig ind de vilde kys,
de dansende hænder,
svulmende læber og hidsige støn,
der viser mig sjælens kind.
Omfavnet i euforiens lagen,
falder værdier tilbage på plads,
og lader eventyret prioritere,
sansefyldt
hopper op på stien og ud på vejen,
mødende lys og jag,
anderledes lag,
kanter af glæde,
kanter af liv,
kanter af sjæl,
beriger mig,
med den rigtige jeg,
dirrende.
Du skal logge ind for at skrive en kommentar.