Jeg løber ventende ved din dør og kikker håbende på klokken,
med hænderne begravet i lommen tigger jeg til at du åbner den på klem,
begravet i min egen generthed spørger jeg til de ventede sekunder,
som falder som drømmende bomber og skælver i mit mellemgulv,
som fusioner mellem amoriner og endorfiner i blodig kamp,
byder jeg op til en åben dialog med et tavst blegt ansigt ved dit syn,
jeg fryser som i medusas blik,
forstenet dog for evigt forelsket,
i dit ærlige udtryk du skænker mig i de ventende sekunder,
hvor jeg med tiggende sjæl beder til de forbudte ord brydes,
med tankerne om en ny dag i dine arme og du i mine,
med tankerne om at smelte ind i hinandens kroppe og dele sjæl,
drikke af samme kop og spise af samme tallerken,
søgende øjeblikke som vi begge kan mindes med smil.
Jeg løber ventende på den anden side af valgene,
om det næste,
begravende mine tanker i de mulige udfald,
vejende troen mod håbet,
skjulende min egen samvittighed med sorte tårer,
følger en hverdag med gnisten i pasionen tændt,
skiltene usikkerheden bag rygradens skrabede ydre,
kommer samfundet til udtryk i de begravede sekvenser du gemmer,
med umulige skridt følger jeg dig bag lukkede døre,
og skriger på dine kys igen,
og igen,
og igen,
væltende ind mod din charme i dine øjne,
og jeg tigger som en fattig elsker der søger mere,
om dagen hvor jeg må skænke dig nydelse i mange timer.
Jeg løber ventende i det daglige hvor minderne står tilbage,
hvor tankerne dulmer og falmer til synet af en lukket dør,
grædende i en materialistisk fyldt hverdag,
med skår forneden,
skænker jeg dig kun drømmende tanker,
drømmende om at flyve i dit selskab og rejse til kærligheden,
jeg vil sendes med raketfart op i din injicerende cyklus af ros,
og sende dig længere end nogen anden har taget dig før,
så længe du griber min hånd og træder på de kommende trin,
griber jeg dig så du kun mærker skårene fra spejlet,
klaskende min hånd mod dit bryst hivende efter vejret,
jeg vil følge dine drømme uden kvaler og anger,
kikkende mig intenst i mine øjne og sige de forbudte ord igen,
tag mig,
tag mig helt derop,
tag mig med helt derop hvor samvittigheden sortner,
hvor vilde lyster tager fart i nattens passager,
lad der blive lys og lad der blive kys,
under romancer i delte hjerters ros af irrationalitet,
med en forhåbning om det bærende i solar.
Jeg løber ventende ved dit vindue i nat,
jeg håber du åbner op så du kan høre mig hviske,
jeg håber du lukker op i nat skat,
til lyden af mit hjerte,
griber muligheden for at fortælle dig ømheden i min skal,
søger flugten fra fattigmands land i håbet om at du kan gøre mig rig,
du gør mig hel med dine kys og dine kram,
du skaber mig i din stemme og blikkende du sender mig,
dine berøringer styrer mig som lystens brikker,
når du griber ud efter mit skridt igen og beder mig om nydelse,
så skriger mit indre mod dit lystige håb og imødekommer det,
skrigende til hverdagens små og store facetter,
er du mit livs store mirakel.
Du skal logge ind for at skrive en kommentar.