Når du træder ind i lokalet suger du min sjæl til dig,

betræder min krop med usagte ord og fylder mig med drømme,

du skaber fokus på livets uransaglige veje der vejes,

opløfter dit ønske om at blive til mit næste,

jeg vil skabe og føle dit brysts vakuum,

med den sorg det måtte bringe.

 

Når du kommer mig nær lader jeg fortællingen om det gjorte veje,

med skinnerne smurte og bøjlerne fastgjorte,

til dit rømmende blik i udkanten af min samvittighed,

 daler blikket mod de robuste hjørner af skorpen,

med savlende salvie smør jeg dit blinde øje,

drejer dig 180 grader med hyacinter og kys i panden.

 

 Når du vejer situationen gransker du samtidigt ekkoet,

dine spørgsmål eksisterer på blokkens tomme papir,

og sjælens flugt fra realiteten gemmer sig bag de bærende bjælker,

tittende frem fra de mange lange uransaglige veje af held,

leder jeg dig nær mit hjerte og beder dig puste det fuld af liv,

med ordene om en forenet fremtid.

 

Når du er i mine arme flyver jeg til himmels,

jeg rejser kuldegysningernes gispene i din tilstedeværelse,

med åndenød der gransker hver millimeter af din krop,

får jeg lyst til at vise dig mit hjerte og blotte min sjæl,

minderne slås med tankernes forudsigende færden,

med glæde ønsker jeg dig ved min side.