Som en infektion spreder du dig i mit sind,
lettere besat af tanken om dine kram i nattens skær,
kravler jeg ind til din nøgne krop i tanken,
med målbare ønsker om at holde dig i hånden,
fortælle dig hvorfor du er så dejlig,
udvikle og skabe en fælles nuance af lyset,
sende vores følelser ind i en fælles symbiose,
skabe en synergi imellem vor åndedræt og nydelse,
våge os ud i farlige åbenbaringer om ærlige ord,
skabe lyrik i luften svøbt i vor fælles kys,
danse i regnen,
med smilene forgyldt med glæde,
pennetrere tvivlsomme tanker og manglende synd,
forgabt i sex, sved og en spillende guitar,
gir vi grammofonen et spind af ytringsfrihed,
og maler bomber i hinandens hjerter.
– Smilende til lyden af din stemme!
I et stort brag eksploderer jeg ved din berøring,
finder dine kuldegysninger fænomenale,
når jeg holder det op mod dine empatiske nydende blikke,
der sænker mig ned i en kube af tryghed,
og forlader tvivlen om dit kommende hjerte i ro,
med spørgsmålene begravet og sekundet slået itu,
fejes glasstumperne til side og synet nydes,
med blodet fragmenterende ud over ordene,
fra et smilehul i dit fantastisk kønne ansigt,
blottet for det åbenbare og ligetil,
samles skyggerne for at tabe,
til de rygende eskapader.
– Smilende til tanken om dine kys!
Skabende fører jeg min hånd ned mod dit underliv,
søger udfordringens løfter forklædt med smilene,
fanget til bordets omkreds og tynges,
suges ind i din verden af livlighed og vildfarelse,
knyttet til dit bånd på træets mange små ringe,
fortælles vor historie ved starten,
i en begyndelse der endnu ikke er begyndt,
med tankerne dybt tænkt og udspekuleret,
funderer lysten til romancen over irrationaliteten,
søgende tanken om at glædes ved det kommende,
med griske fundamentale goder i dig,
griber jeg ud efter et tegn på smerte,
– Smilende til synet af dit minde!
Fanget på randen til sit manifest,
låser jeg blikket fast på dine tanker,
søger ideen om at svømme ned i dem,
overtage dele af dine sorger og sprede min glæde,
ved sjælens berøring af dit frie valg,
omgår jeg forhindringerne i det besværlige,
og skænker dig en chance dog med tab,
hvor kridtet syntes hvidt men smager kalket,
og de brodne kar her kan udskilles i din stønnen,
ikke opreklameret og ikke uambitiøs
– Smilende til duften af dig!
Fænomenal i deliirummets spektrum af tanke akrobatik,
synger jeg midnats elegien mod din pol,
rækker ud efter din accept og lykke med forsigtige arme,
ikke længere frygtende for at elske,
men nærmere frygtende for at lade være,
mens tankerne gror fast i det skabte,
piskes en samling af emotionelle registre på plads,
til tangenten i dit kommende træk,
spillet sættes på halvt og venter dit træk,
mens du bekæmper dragen og de flyvende ideer,
Kan du trygt stole på jeg venter bag gardinet kikkende,
– Smilende til tanken om det håbende!
Grædende til ideen om at skulle misforstås og din væmmelse,
skaber frygten et standpunkt for udgangspunktets væsen,
der langsomt kan kravle frem af væggens sikre valg,
og efterlade verden stående i det effektbare tomrum,
gribende dig i dit valg,
søge at massere ømme tanker,
med bløde ord i en lystig nat,
tusind forglem mig ej’er sikrer vejen,
hånd i hånd med kyssene,
i det skjulte finder smilet vej,
bag om tvivlens grimme ansigt finder solen frem,
– Smilende til følelsen af dit hjerte!
Du skal logge ind for at skrive en kommentar.